SHOPPEN sender IKKE bøger ud igen før sidst i oktober. Brug BOGHANDLERNES ONLINE salg i stedet!

AYA Yin Yoga Uddannelse

 

På AYA YIN YOGA uddannelsen får du en indføring i Yin Yogaen, helt fra de grundlæggende principper med relevant anatomi og viden om bindevævet, til de mere subtile og meditative aspekter af praksissen, såsom brugen af åndedrættet som anker for opmærksomheden i stillingerne.

Et solidt fundament
På vores uddannelse vil du få et solidt fundament, du kan arbejde videre med. Du får en grundig og grundlæggende viden, erfaring og indføring i Yin Yogaen, så du herfra kan vælge, hvordan du vil gøre den personlig. Måske har du allerede relevante kompetencer, som du kan integrere i din Yin-undervisning, men det er ikke nødvendigt. Den rene Yin Yoga uden tilsætninger er meget kraftfuld.

Læring gennem kroppen
Du vil erfare, hvordan Yin Yogaen arbejder dybt i krop og sind. Du vil opleve, hvordan stillingerne føles i din egen krop, og gennem spejling og sparring også få en erfaring med, hvordan stillingerne kan opleves i en anden krop end din. Gennem vores fælles fordybelse i stillingerne ved hver eneste mødegang, vil du få en kropslig læring. Det vil sige, at kroppen husker for dig. Du skal ikke lære udenad. En uvurderlig støtte, når du selv skal ud at undervise.

Alle er velkomne på vores AYA YIN YOGA uddannelse.
Uanset om du er helt ny til yoga, er en erfaren yogalærer, eller noget midt imellem, er denne uddannelse for dig. Det kan også være den gave, du giver dig selv, uden nødvendigvis at have undervisning for øje.

Pris: kr. 14.000 indtil den 31. maj 2025 herefter kr. 15.500

HOLD 1/2025 blev udsolgt på en måned
Der er 16 deltagere på hvert hold.

Nye datoer for HOLD 2/2025
En fredag og lørdag hver måned i 5 måneder.

Den 19 – 20. september
Den 10. – 11. oktober
Den 31.okt. – 1. november
Den 21. – 22. november
Den 5. – 6. december

Tilmelding og yderligere information