Yin Yoga for mænd!

Lyder det lidt diskriminerende? Er mænd en anden slags mennesker? Alle mennesker er vel 99% ens og alligevel forskellige af støbning. Mænd og kvinder supplerer hinanden som Yin og Yang. Mænd har en kraftigere knoglestruktur med større muskler. Kvinder er mere spinkle og bløde. Skabt til at føde børn med en mere eftergivende krop. Når det er sagt, så er der rigtig mange kvinder og også helt unge mennesker, der er lidt stive i kroppen. Læs også ”Er Yin Yoga kun for kvinder?”

Alle med et bindevæv har godt af at få det strakt. Få gang i alle processerne, få energien til at flyde frit i energibanerne (meridianerne), få dagligdagens spændinger til at forlade kroppen og få væv der er klistret sammen til at løsne sig, så du igen føler dig komfortabel i din krop. Bindevæv er den ”lim”, der forbinder alt væv og sørger for at alt glider og samtidig bliver holdt på plads. Det groveste er ledbånd, der går fra knogle til knogle (forbinder leddene) og sener der fæstner muskler på knogler. Det finere bindevæv inddeler ligesom en appelsin alt i kamre. Lige fra organer og helt ned i de små dele, så er alle muskelfibre, blodårer og nerver pakket ind i en slags bindevævsstrømpe.

Undgå skader og få mere ud af din træning med Yin Yoga. Læs mere om hvad Yin Yoga egentlig er, i det gratis 26 siders uddrag af min bog ”Yin Yoga – stræk dig til velvære Vol I” . Læs artiklen fra Politiken om hvorfor Yin Yoga hitter hos mænd. Det var en mand (Paul Grilley), der bragte Yin Yogaen til vesten, og i tidernes morgen var yoga kun for mænd!!!

Efter min bog ”Yin Yoga – stræk dig til velvære Vol I” udkom i november 2015, har jeg fået en del henvendelser fra såvel læsere som undervisere omkring mænd og Yin Yoga. Det har inspireret mig til netop at tage det emne op og lave nogle programmer henvendt til mænd i min næste bog ”Yin Yoga – stræk dig til velvære Vol II”, som jeg regner med udkommer i efteråret 2017. Indtil da anvend de 5 gratis programmer.

God træning

Yvonne

Chrilles

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *