“Mind the GAP”

Du kender skiltet fra Londons undergrund. Det er til advarsel om, at der kan være en større eller mindre afstand mellem platformen og indgangen til toget.

Jeg er ved at forberede mig til næste weekends workshop over netop emnet ”Mind the GAP”, og sidder lige nu og filosoferer over de mange gap’s livet byder på.

Vi har så travlt med at komme fra det ene til det andet, at vi overser de små mellemrum kaldet ”the GAP”. Er du opmærksom på tiden, du bruger til og fra arbejde? Er det spildtid eller en mulighed for at være nærværende i netop ”the GAP”, og mærke hvordan du egentlig har det? Sørger du for, at der er et gap mellem dit arbejdsliv og din fritid? Eller et gap mellem hver mundfuld du putter i munden. Og er et passende gap mellem at du lytter og du taler?

I Yin Yogaen kan du praktisere med den intention, at du vil være opmærksom på, hvordan du kommer fra en stilling til en anden, så du inviterer et nærvær og en langsomhed ind i din praksis. Når du så er i stillingen og observerer åndedrættet, kan du hellige dig pausen inden en ny vejrtrækningscyklus starter op. Afvente signal fra kroppen til at starte op igen. Lige der i ”the GAP” står alt stille.

Ære være mellemrummet mellem ikke mere og ikke endnu …

Jeg håber, jeg har sat dine tanker i gang. Der er så mange gap’s, der trænger til lidt opmærksomhed. Måske vi ses næste søndag?

Kærligst

Yvonne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *