Min oplevelse med Vipassana – den indre rejse (del 2).

Hvad fik jeg ud af det? Jeg føler nu en klarhed omkring sindets funktioner, og jeg ved nu, hvad hvordan mit eget sind fungerer på dette tidspunkt i mit liv. Jeg kan nemlig lave en top fem over, hvad mit sind beskæftiger sig mest med. Du får lige et par stykker af dem her. For det første så laver jeg mange triste historier. Jeg bekymrer mig simpelt hen meget mere, end jeg troede. Jeg lavede de vildeste hjerteskærende historier om, hvordan mine nærmeste kom i uføre, og jeg ikke var der til at hjælpe dem. Jeg svigtede simpelt hen, og det gør så ondt i kroppen. Historierne blev afspillet igen og igen. Jeg var helt opmærksom på det, men kunne ikke stoppe det. I det hele taget var det lidt som om jeg var i Netflix land! Jeg fik hele tiden tilbudt nye film. Vil du se en aktionfilm med din mand i hovedrollen, som i øvrigt ender med, at han kommer til skade, eller denne her serie på 100.000 afsnit, hvor din datter kommer til skade i hvert eneste afsnit? Der var ingen ”happy endings” på denne kanal. De var på den kanal, der hed ”langt ude i fremtiden”. For det andet så kommenterede jeg alt (de få ting jeg oplevede), og jeg genfortalte også mine oplevelser og tanker. Ligesom et bånd jeg spillede ind, så jeg kunne afspille det, når jeg kom hjem. Jeg var helt bevidst om det hele. Jeg var helt bevidst om stort set alle tanker de 10 dage. Men ændre dem og stoppe dem, det lod sig ikke gøre, selv om ”vi” talte meget sammen om det. Men første skridt må være at se, at der er et mønster OG så meditere og rense ud i skidtet. Små skridt hver dag.

Hver aften var der foredrag på DVD eller MP3 afspiller afhængig af det sprog man ville høre det på. De spørgsmål der dukkede op under dagens meditation, blev faktisk næsten altid besvaret under dette foredrag, der også forberedte dig til næste dags meditationer. De samme ting blev sagt mange gange, og var godt krydret med gode historier, der gør det hele nemmere at huske. Der var også mulighed for at tale med læreren ”en til en” hver dag midt på dagen. Samt korte spørgsmål om aftenen lige inden vi gik i seng.

I pauserne gik jeg i bad, gik tur i skoven eller lå på sengen og lod krop og sind få en pause. Her gav jeg sindet lov til at have frikvarter og boltre sig, med hvad som helst. Det siger Peter Lund Madsen er så sundt for hjernen. Om det så var forestillinger om hvad ujævnheder på den hvide væg lignede. Det var sjovt at iagttage, hvordan sindet hele tiden ledte efter noget, der kunne underholde og måske give lidt mening. Livet bliver meget enkelt og til tider meget kedeligt. Der var også lidt kloster over det. Klokken ringede, når vi skulle spise, sove, meditere og holde pause. Man gik fra hus til hus, mange gange hver dag. Af og på med fodtøj og jakker i en uendelighed. Husk hjemmesko …

Skoven var dagens højdepunkts oplevelse. Bevægelse og frisk luft. Skoven var ny hver dag. I bogstavlig forstand. Det var til at se, høre og fornemme da vejret skiftede hver eneste dag. Jeg fik virkelig mange gode oplevelser med skovens puls, skovens åndedræt og træernes dans. Dage med megen blæst hvor trækronerne gav lyd fra sig. Stille dage med regn og søle. Så en klar frostdag og til sidst sne, hvor nogen gik amok og lavede små snemænd (på størrelse med en øl), der fik os andre til forsigtigt at trække på smilebåndet, når vi passerede dem på skovstien. Gad vide om man må det? Lave snemænd og endda smile af det? På den anden side af snoren gik mændene en og en også rundt og rundt med blikket rettet nedad mod skovstien. Alle var vi bange for at komme til at se en anden i øjnene. Al den kiggen ned, gjorde at jeg dagligt lagde nakken godt tilbage og bare stirrede op i trækronerne. Det var de smukkeste stunder. Træerne bevæger sig altid lidt deroppe. Som om de snakker sammen – eller danser. Når jeg kiggede ned igen, så jeg kun huer, tørklæder og hætter og fik ofte tanker om straffefanger. Det hele var lidt mærkeligt, men det var også en del af oplevelsen. Ingen smalltalk eller godmorgen. Bliv hjemme hos dig selv hele tiden.

Den 10. dag efter morgen meditationen blev tavsheden brudt. Der var lavet en udstilling af billeder og bøger om Vipassana og Goenka i kvindernes madsal, hvor der nu også var mænd. Det var altså meget mærkeligt. Og endnu mere mærkeligt at det skulle føles mærkeligt at se en mand igen. Nå, men det var hyggeligt lige at få talt lidt sammen og endelig få udvekslet erfaringer og ikke mindst frustrationer. Den dag havde vi meget længere pause og vi fik også aftensmad. Næste morgen blev vi igen vækket kl 4 og efter en kort meditation gik vi i gang med at gøre rent og rydde op overalt. Vi kunne selv skrive os op til hvad vi helst ville. Der blev udpeget en leder til hvert område. Det var meget organiseret. Hele retreatet var så velorganiseret, disciplineret og velsmurt, at man kun kunne føle sig tryg. Vi sluttede af med at spise morgenmad og udveksle mailadresser. Da solen stod op, var vi klar til afgang. Porten gik op, og vi kunne nu frit gå ud i friheden. Det skræmte faktisk nogen af deltagerne. Det er netop derfor, man skal blive næsten et døgn efter, at tavsheden er brudt. For langsomt at vende tilbage til verden udenfor.

Hvad så når du kommer hjem – hvordan gør du så? For at fortsætte metoden skal du meditere en time morgen og en time aften resten af dit liv. Meditere sammen med andre én gang om ugen og tage 10 dages retreat én gang om året. Det er for meget for mig. Jeg fortsætter med en halv time om dagen, på den måde jeg har lært gennem Tergar. Vil jeg tage på Vipassana retreat igen? Jeg ved det ikke. Men jeg kan kun anbefale dig at gøre det. Det var en kæmpe oplevelse og ikke så svært, som jeg troede.

Kærlige hilsner fra

Yvonne

 

Læs også:

”Jeg tager på Vipassana retreat de næste 10 dage”

”Min oplevelse med Vipassana – de ydre rammer”

”Min oplevelse med Vipassana – den indre rejse” (del 1)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *