Min oplevelse med Vipassana – den indre rejse (del 1).

Hver dag kører efter samme skema. Fem timers meditation inden frokost og fem efter frokost samt en afsluttende halv times meditation inden sengetid, hvor næste dags meditations fokus bliver gennemgået.

De første fire dage mediteres der på åndedrættet kaldet Anapana meditation. Fokus er på næseborene og fornemmelsen af luft gennem passagen. Hvordan denne luft er kold, når den trækkes ind, og varm når den forlader kroppen. Hvordan du gennem dagen skifter mellem mest aktivitet i venstre eller højre næsebor. Er ud- og indånding lige lang i begge næsebor? Nej ikke for mig. Jeg har altid døjet med lidt forstoppelse i venstre næsebor, så min indånding bliver meget kortere end udåndingen. Jeg erfarede, at min krops intelligens selv kompenserede for det, ved med jævne mellerum at komme med et dybt suk og hermed et stort indtag af ilt. Observationerne blev finere og finere dag for dag, og området du fokuserer på bliver mindre og mindre. Anapana meditation har til formål at gøre sindet skarpt og klar til selve Vipassana meditationen.

Selve Vipassana meditationen går ud på, at man observerer sine kropsfornemmelser. Du scanner kroppen for såvel grove som helt subtile fornemmelser såsom pulseren, stikken, prikken, kulde, varme osv. Du fokuserer på et mindre eller større område ad gangen i forskellig, men forudbestemt rækkefølge og tempo. Der er lidt forskellige metoder at scanne kroppen på, fordi alt er foranderligt, og du og din krop er ikke den samme i dag som i går. Sindet er måske mere i balance i dag end i går. Så du indretter din scanning/meditation efter din dagsform.

Men hvorfor meditere? For at få sindet mere i balance – stilne det, så du ikke reagerer ubevidst og vanemæssigt på skift i den indre og ydre verden. Vi vil hele tiden være et andet sted end vi er, eller have noget mere end vi har. Pendulet svinger mellem begær (det du vil have) og din aversion (modvilje). Du vil have mere is, fordi det smager så godt. Du kan ikke lide den hund, fordi den er grim. Men måske er den rigtig sød og velopdragen! Du vil have en ny bil, fordi der er kommet en ny model. Det er der ikke noget galt i. Først når det bliver en besættelse for dig at få den nye model. Når du ikke kan blive lykkelig uden, så har du skabt lidelse for dig selv. Når din lykke er afhængig af om du taber dig, kommer på ferie og får en bedre bolig med udsigt til vand. SÅ bliver du først lykkelig. Du skal bare lige … Vi sammenligner os hele tiden med andre, og hvad de har og ikke har. Du kommer til at lide i dit selvskabte fængsel.

Buddha fandt ud af, at hvis den selvskabte lidelse skal ophøre helt, skal vi have elimineret lidelsen ved roden, som er i underbevidstheden. Underbevidstheden er ikke bevidst om hvad du tænker, og hvad du laver, men registrerer kun dine kropsfornemmelser. Alt hvad du oplever, efterlader en kropsfornemmelse enten i form af begær eller aversion. Vi forbliver afhængige af alkohol, tobak, shopping osv på grund af den dejlige fornemmelse de skaber i kroppen. Når du bliver bange, bekymret eller føler smerte er det helt andre kropsfornemmelser.

Du må selv blive opmærksom på disse kropsfornemmelser og erfare, at alt er foranderligt og kun opstår for at forgå. Det er kvaliteten i alt. Intet varer ved. Det ved du godt intellektuelt, men du skal erfare det (gennem kropsfornemmelserne der rejser sig og trækker sig tilbage igen), for at forstå det på et dybere plan. Alt er godt, alt er lige godt. Smerte er bare smerte. Ikke klø dig på næsen eller ændre på din stilling. Du kan lære at bryde dine vaner og ikke bevidstløs gøre, som du plejer. Du kan slippe din grådighed og din krampagtige klamren til ydre ting, når du opdager, at også glæden og tilfredsheden er forbigående og kort. Den dårlige nyhed er, at intet varer ved. Den gode nyhed er, at intet varer ved. Men det i mente, er foranderligheden vel ikke så trist endda, selv om vi mennesker ikke er så gode til forandringer.

Den fjerde dag om eftermiddagen blev vi introduceret til Vipassana, men først skal du finde en stilling, hvor du kan sidde i to timer uden at røre dig. Jeg er glad for, at jeg fandt min stilling i slutningen af dag to. Det er selvfølgelig forbundet med ubehag at sidde på gulvet i 10 timer om dagen. Det er en del af øvelsen, at erfare, at alle kropsfornemmelser kommer og går. Hvis du ikke vanemæssigt klør dig på næsen, når den klør, så vil du opleve, at kløen forsvinder. Alt er midlertidigt. Jeg kan sidde i skrædderstilling og meditere i en time. Det vidste jeg godt, inden jeg kom, men 10 timer om dagen ville mit højre hofteled ikke være med til. Det blev til en vedvarende smerte uanset om jeg mediterede eller gik tur. Jeg fandt en meditationsskammel og en pude til knæene, og kunne så godt sidde de krævede 3 x 1 time om dagen uden at bevæge mig.

Det var nemlig heldigvis kun den første dag, at vi skulle sidde i to timer. Det var fordi, vi skulle have den første instruktion til Vipassana. Ud over de 3 x 1 time om dagen, må man godt ændre stilling, hvis man kan gøre det uden at genere andre. Nogen faldt i søvn og andre stønnede og græd, når de blev konfronteret med deres sinds dæmoner. Men kun to kvinder og slet ingen mænd rejste før tiden. Det er det mindste frafald, man kunne huske at have haft på centret. Dag 2 og 4 er typisk de dage, hvor folk opgiver. Dag 2 fordi det er hårdt at sidde stille på gulvet så mange timer, og dag 4 fordi man i aftenens foredrag har fået af vide at lidelsen begynder med fødslen og fortsætter gennem hele livet. Det kan gøre nogle virkelig triste og opgivende. Det var faktisk netop de to dage, at de to kvinder opgav og tog hjem. Senere i forløbet var der andre der ville opgive og tage hjem, men efter samtaler med læreren blev talt fra det. Det var de glade for bagefter.

Vi er alle på hver vores rejse, og netop derfor måtte vi ikke tale sammen – for ikke at sammenligne vores erfaringer og oplevelser under meditationen.  Det sidste sind i det her liv, bliver det første i den næste liv. Hvor mange liv og hvilke oplevelser vi hver især har haft er helt forskelligt. Man kan hurtigt føle sig utilstrækkelig og forkert, når man hører andres oplevelser. Det er også min egen erfaring.

Hvad fik jeg ud af det? Det kan du læse om i næste indlæg. Det er ikke fordi, at jeg vil gøre det meget mere spændende, end det i virkeligheden er, men fordi indlægget simpelt hen ville blive for langt at læse på én gang.

På gensyn

Yvonne

 

Læs også:

”Jeg tager på Vipassana retreat de næste 10 dage”

”Min oplevelse med Vipassana – de ydre rammer”

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *