Er Yin Yoga kun for kvinder?

”Har jeg ret i, at Yin Yoga kun er for kvinder”, spurgte min bror i telefonen nytårsaften, da vi ønskede hinanden godt nytår. Først tænkte jeg ”hvordan kan han dog tro det”, men få sekunder efter kunne jeg godt se logikken. Spørgsmålet er absolut relevant.

Yin for kvinde og Yang for mand, var min brors intuitive og helt korrekte opfattelse, som det fremgår af listen nedenfor. Men Yin Yoga har fået sit navn, da det er motion af bindevævet som er yin set i forhold til muskler som er yang. Yin og yang er hinandens modsætninger og tilsammen skaber de balance.

Yin Yang
Nat Dag
Kvinde Mand
Måne Sol
Kold Varm
Passiv Aktiv
Intuitiv Logisk
Modtager Giver
Vinter Sommer
Bindevæv Muskel
Knogle Bindevæv

Yin er alt det skjulte og umiddelbart inaktive. Men altid set i forhold til noget andet. Bindevævet er yin fordi det er sejt som kraftig plastisk i modsætning til muskler, der er elastiske som gummi. Men set overfor knogler er bindevævet yang, da knogler er en langt mere komprimeret vævstype. Så som med alt andet i livet, er der ikke noget absolut. Alt skal ses i relation til noget andet. Ikke hverken/eller – men både/og.

Men et er helt sikkert – Yin Yoga er for alle!

Det var amerikaneren Pauli Zink, der bragte praksissen til vesten i 1980’erne. Paul Grilley blev en af hans elever og senere blev Sarah Powers en af Paul Grilley’s elever. Det var Sarah Powers, der navngav praksissen Yin Yoga. 

Kærligst

Yvonne

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *