Ben op i luften …

”Ben op i luften” er den samme stilling som ”Ben op ad væggen” bare uden væggen. Det er jo ikke altid muligt lige at finde en væg, når du trænger til at hvile dig eller bare på alle måder trænger til at falde ned.

Stillingen kan afhjælpe søvnproblemer og øge kvaliteten af søvnen. Du kommer helt ned i gear og nervesystemet slapper af og kroppen hviler og fordøjer. Blodtrykket falder samtidig med, at du får lidt mere blod til hjernen. Hele ryggen ligger udstrakt, afslappet og tung i underlaget.

Ben op i luften

Ti minutter i denne stilling midt på dagen er en fantastisk investering. Ikke kun i dit nervesystem men også i at lade rygsøjlen få en pause og give brusken mellem hvirvlerne (kaldet diskene) mulighed for at suge næring til sig, så de igen er mere stødabsorberende.

Du kan anvende en sammenfoldet pude, som jeg har gjort. Hvis du har en yoga pølle, så brug den ellers alternativt en yoga blok.

Benene skal stå organiske og afslappede som vandplanter, så find det sted hvor de balancerer helt uanstrengt.

God fornøjelse

Yvonne

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *