”At vokse gennem mødet med andre”

er en af de bøger, jeg vender tilbage til gang på gang. Den er sjov, udfordrende og overraskende. Bogen er spækket med indsigter og værktøjer til at få et rigere liv, med en bedre relation til sig selv og sine medmennesker.  Den er fra 1994 og skrevet af den svenske filminstruktør Kay Pollak med en ydmyghed og kærlighed, der har gjort bogen til en evig gyldig klassiker.

Du kan bruge den som en opslagsbog. Der står nok ikke noget i bogen, som du ikke allerede godt ved. Bogen er  let at læse, men sandheden og jo som regel også enkel. Jeg har det ihvertfald sådan, hver gang jeg læser i den, at jeg tænker “nåh ja” og mærker en genkendelse i mit hjerte.

Bogen starter med sætningen;”I hvert møde med et andet menneske er der noget, jeg kan lære”. I næste afsnit kommer øvelsen; ”Jeg kan og jeg vil lære noget af andre mennesker”.

Sådan fortsætter bogen med små kapitler med indsigter og øvelser omkring vores daglige liv. Eksempler fra arbejdspladsen, vennekredsen og familien kunne være; ”Et menneske der har det godt, har aldrig behov for at angribe eller latterligøre et andet menneske”; og ”Al vrede er et forsøg på at få den anden til at føle sig skyldig.

Kay Pollak er nok mest kendt for sin meget kloge og varme film ”Som i himlen” fra 2005. Efterfølgeren ”Således også på jorden” kom sidste år og den har jeg endnu ikke set, men glæder mig meget.

God fornøjelse med læsningen

Yvonne

mødet med andre

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *